Fri fragt i HELE Danmark ✓

MILJØ

Hos Streg Cph vil jeg gerne gøre, hvad jeg kan for at passe på miljøet.
Nedenfor finder du nogle af de ting, som jeg gør for at påvirke miljøet mindst muligt.

Miljøvenligt papir og økologisk bomuld
Alle vores plakater bliver trykt på papir, som er certificeret FSC®
FSC-papir, der er FSC®-certificeret, kommer fra en skov, hvor der ikke bliver fældet flere træer, end skoven selv kan nå at reproducere. Derudover er mærket en garanti for, at skovens plante- og dyreliv bliver beskyttet, samt at skovens personale er ansvarligt uddannet, er udstyret med korrekt sikkerhedsudstyr og får en ordentlig løn.

Du kan læse mere om FSC-mærket her.

Alle vores poser bliver produceret af økologisk bomuld.
Det har jeg blandt andet valgt, fordi farligt sprøjtegift er forbudt i dyrkningen af økologisk bomuld, hvilket øger arbejdssikkerheden for bønderne. Når der bliver dyrker økologisk bomuld, er energi- og vandforbruget mindre, og dyrkningsmetoder binder CO2 i jorden.

Du kan læse mere om forskellen på økologisk bomuld og konventionel bomuld her.


Miljøvenligt emballage
Både vores plakater og vores muleposer bliver pakket og sendt i miljøvenlige paprør fremstillet af FSC®-certificeret genbrugsmateriale.

Streg Cph som virksomhed
Jeg har et samarbejde med et lokalt trykkeri, som gør, at jeg kan håndtere ordrer, ligegyldig hvor jeg befinder mig. Al drift foregår fra mit eget hjem, hvilket betyder, at jeg ikke har noget overflødigt kontor, som kræver lys og varme. Jeg har kun brug for at have min computer med på farten eller hjemme hos mig, så jeg kan håndtere dine ordrer og tegne nye plakater.

Lager
Det eneste, jeg har på lager, er muleposerne af økologisk bomuld. Men der er ikke mere på lager, end hvad jeg forventer at sælge, netop så jeg ikke ender op med en helt masse poser, der ikke bliver solgt.
For at undgå spild af blæk, papir og andre ressourcer, har jeg valgt, at vores plakater ikke skal være på lager. Det betyder, at når du bestiller din plakat, bliver din bestilling sendt til trykkeriet, som trykker den, skærer den til, pakker og sender til dig. På den måde undgår jeg, ligesom med poserne, at jeg ikke ender op med en masse trykte plakater, der ikke bliver solgt.